Når der er krise i livet

Det kinesiske tegn for krise består af to dele: Fare og mulighed. Sådan er det ofte i svære overgange og forandringer i livet. Der er både fare for at miste fodfæstet og mulighed for at finde nye veje. At miste fodfæste i livet kan være smertefuldt.

Det kan føre til fortvivlelse, magtesløshed og bitterhed, og man kan blive fanget i fastlåste reaktionsmønstre. Der kan være brug for hjælp til at bearbejde oplevelser og forsone sig med vilkår, der ikke står til at ændre. Og til at finde hen, hvor der igen er bevægelse og hvor nye muligheder åbner sig.

Erhvervspsykolog Mette Rønn